Hvad betyder en helhedsorienteret tilgang på humanum uddannelsen?
- behandlingsformen senetensbehandling er en helkropsbehandling
- behandlingsformen understøttes af et helhedssyn på kroppen, sindet og sundhed
- elever tilegner sig viden til at rådgive omkring temaer der understøtter behandlingen
Behandlerudtalelse
”Jeg fik bekræftet at sundhed baserer på helhedssyn. Mulighed for at tilbyde en behandling, der ikke udøves af så mange. Uddannelse gav mig frihed. Udbygge mine praktiske behandlingsmuligheder, ønske om mulighed for at arbejde selvstændigt nogle timer om ugen”
Ingrid, fysioterapeut, uddannet i 2014.

Hvad betyder en personcentreret tilgang på humanum uddannelsen?
- at møde hver enkelt menneske åbent og nysgerrigt
- at hver enkelt møde med et andet menneske skal ses som et helt nyt møde
- at behandling, råd og vejledning bliver doseret efter ønsker og behov
Underviser udtalelse
“Lige hjemvendt efter 2 spændende og givende dage som ekstern underviser på humanum uddannelsen.
Mit undervisningsemne kredsede om mental velvære, flourishing og compassion – ja arbejdsglæde og mental balance som humanum behandler.
For vi skal have os selv med, hvis vi skal kunne hjælpe andre.
Hele denne helhedsorientering – det hele menneske – var hvad der mødte mig, da jeg stødte til kursisterne med Anne Dorthe i spidsen i et lille hus i klitterne på Fanø.
2 dages undervisning i mental sundhed gik hånd i hånd med kostundervisning, praktisk madlavning, hvor vi alle var i gang, udendørs yoga og de mest spektakulære naturscener.
Jeg mødte som underviser de mest engagerede, motiverede og reflekterende kursister – og Anne Dorthe bandt det hele sammen.
Jeg kommer gerne igen som underviser – I har gang i noget stort og smukt”
Jeanette Frost Ebstrup, læge, ph.d i mental sundhed

Hvordan undervises der i den helhedsorienterede tilgang på uddannelsen?
- via anamneseark
- via ’sundhedshjulet’ som er et arbejdsredskab udviklet af humanum
- på internat gennem teori og praktisk læring
- gennem egen læring omkring livsstiltemaer
- via patientcases hvor vi dels møder patienter ved hvert modul og dels gennem øvebehandlinger
Hvordan tilegnes den personcentrede tilgang på humanum uddannelsen?
- via gennemgang af teori om den personcentrede tilgang
- gennem tilegnelse af teorier om kommunikation, livsfænomener og refleksion
- gennem mundtlige og skriftlige refleksionsøvelser over patientcases
- via en konstant bevidsthed om hvordan vi agerer som behandlere gennem vores væremåde og kommunikation
Behandlerudtalelse
”Min nysgerrighed på mennesket blev styrket, og jeg blev mere rummelig. At ’se’ mennesket/personen bag lidelsen. Hvilken type de er og hvad har de brug for og lyst til. Det har stor indflydelse på, hvordan jeg vælger at behandle”. Pia, sygeplejerske, uddannet i 2012
